The Journey - a Neuromuscular Workout blog

Hårdt sårede soldater i Ukraine har gavn af Neuromuscular Workout

Neuromuscular Workout-metode bliver anvendt på Superhumans Center i Lviv, Ukraine, og det gavner amputations-sårede soldaters helbred og fysiske funktionalitet. Nu skal vi bevise det.

I marts 2023 rejste jeg for første gang til Lviv for at besøge en byggeplads, der skulle ende med at blive et avanceret all-in-one center, Superhumans Center, for krigsamputationssårede soldater og civile.

Kirurgisk enhed, hospitalshotel, proteselaboratorie og alt det der bør udgøre et grundigt skadesforløb: genoptræning, rehabilitering, helbredstjek, psykologiske samtaler, socialisering, ergoterapi, spil, leg, sport og rådgivning til at vende tilbage til et arbejdsliv, familieliv og samfundsliv.

Et par måneder forinden havde jeg mødt centrets karismatiske CEO Olga Rudnieva i København – et møde sat op af det daværende ukrainske ambassadørpar i Danmark Mykhailo og Khrystyna Vydoinyk. Til dem havde jeg tilbudt min erfaring fra 4 års fra arbejdet med danske soldater, som var blevet amputationssårede under Afghanistan-krigen.

Da krigen brød ud i Ukraine var der dog ikke noget program til alle de mange sårede soldater i hobetal, som landet ikke tidligere har set. De sårede måtte sidde derhjemme og vente på proteser og genoptræning.

Khrystyna Vydoinyk havde imidlertid engageret sig i en dansk afdeling af velgørenhedsforeningen Women for Ukraine, stiftet af Ukraines first lady Jelena Zelenskaja, og her ville et fokusområde være netop disse hårdtsårede soldater. Olga Rudnieva var i København for at rejse penge til projektet. Jeg fik en time med Olga, og jeg havde kun et par spørgsmål til hende. Svaret på det ville være afgørende for om jeg havde noget at bidrage med til hendes Superhumans-projekt eller ej.

Spørgsmålet handlede om hvilke indsatser de lavede i forhold til core-træning – altså specifikt lænde- og bækkentræning med fokus på åndedrættet, og om de havde indsatser i forhold til det jeg kalder “træning til selvtræning”?

Lige præcis det område vidste både Olga og hendes medical team var vigtigt, men de havde ikke fokus på det endnu, og derfor kunne jeg bidrage med det.

Nu efter fem ture til Superhumans Center i Lviv har et hold af stedets dygtige fysioterapeuter integreret Neuromuscular Workout-øvelserne og metoden til at lære soldaterne at selvtræne, og det virker. De bliver stærkere og får mere kontrol over deres bevægelser og kan bedre komme sig og holde sig ved lige.

Nu vil vi gerne lave en undersøgelse af præcis, hvad der virker, hvorfor og hvordan vi kan brede den viden og metode ud til flere fagfolk og patienter.

Du kan læse mere om Superhumans Center her https://superhumans.com/en/

Og mere om Women For Ukraine her https://www.womenforukraine.dk

 

Malou Deichmann

Malou Deichmann

Malou Deichmann er en dansk træningsspecialist. Hun er grundlægger af Neuromuscular Workout og driver et træningscenter i København, hvor hun arbejder med private kunder.

Malou Deichmann

Malou Deichmann

Malou Deichmann er en dansk træningsspecialist. Hun er grundlægger af Neuromuscular Workout og driver et træningscenter i København, hvor hun arbejder med private kunder.

Del dette:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Email
Home » The Journey – en neuromuscular workout blog » Hårdt sårede soldater i Ukraine har gavn af Neuromuscular Workout
Relaterede indlæg