For David med knæskaden, som jeg skrev om sidst, men også for Inger med funktionelle lidelser, for Per med gigt i lænden eller for Arendse med kronisk hovedpine – gælder at deres situation er specielt personlig.
Hver deres personhistorie er netop forklaringen og også løsningen på deres udfordringer med smerter og skader. Der findes lige så mange versioner af knæskader, funktionelle lidelser, gigt i ryggen og hovedpiner som der er mennesker med disse skader. Selvfølgelig kan knæskaden sidde samme sted og være udløst fra samme situation hos hundredtusindvis af mennesker, men din personlige historie, livsstil, personlighed og livsomstændigheder gør din skade speciel, og det er en del af løsningen af problemet.
De fire anonymiserede mennesker i indledningen er klienter i min facilitet. De betaler selv for deres løsning, fordi de har sagt nej tak til ordineret medicinere, mulighed for operation eller mere af den foreløbige nytteløse udredning i det regionale regi, som ellers er de muligheder, de kan vælge imellem, hvis de skal indløse det statslige tilbud til dem.
Knæoperationen kan selvfølgelig ende godt, men vil den også ende med et resultat, der passer til Davids livsstil?
De mange præparater som Inger har fået ordineret mod sine funktionelle lidelser passer i hvert fald ikke til Inger – tværtimod medicinen har forværret hendes situation, og nu vil hun afvænnes præparaterne.
Per nøjedes med at få stillet diagnosen, han sagde tak til lægen, og så gik han ellers selv til makronerne. Han fandt en træner og er nu aktiv med et træningsprogram. Alternativet var at tilbringe foråret sengeliggende, svækket, med medicinsk behandling og forstyrret af de lange eftervirkninger af en alvorlig rygoperation.
Måske var resultatet også blevet godt på den lange bane, men han har faktisk løst problemet selv ved at træne, og det vil han gøre resten af sit liv.
Arendse havde slet ikke kronisk hovedpine men en forskubbet disk i nakken, som nu er på vej tilbage på plads med træning, og hovedpinerne er sjældne og ikke nær så invaliderende som tidligere. Alternativet for hende havde været medicin så kraftig, at hun ville skulle sygemelde sig fra sit elskede arbejde, når anfaldene kom. Nu passer hun sit arbejde og træner ca. 10-15 min. hver morgen.
Problemet løses bedst sådan. Det kræver personlige, omsorgsfulde, fleksible rammer hos fagfolk med ambitioner og erfaring.
Det koster selvfølgelig noget at træne hos mig, eller fagfolk som mig, og der er masser at vælge imellem. Men det koster en brøkdel af, hvad de medicinske og hospitalsbaserede løsninger gør både i de kortsigtede omkostningerne ved løsningsmetoden, men også i de langsigtede og forebyggende effekter af denne løsning.
Det er min bedste faglige vurdering, at denne strategi er bedre for det enkelte mennesker og dennes livskvalitet og samtidig sparer det samfundet for en masse dyre behandling, indlæggelse og medicin.
