Malte* går gennem lokalet, dér hvor jeg har min træningsfacilitet.

Først ser hans gang meget klodset ud, men han er en habil og ung fodboldspiller, og der er ikke længere noget galt med ham, og jeg kan derfor ikke gennemskue hvorfor.

Måske fordi han lige nu går i strømpesokker på et glat gulv?

Da de fleste af de kilometer han går i løbet af en dag er med sko på, beder jeg ham tage sine sko på. Med skoene på kan jeg tydeligt se, at han halter, men han har lige fortalt mig, at han ikke har haft ondt siden vi sidst havde konsultation for seks uger siden.

“Hvorfor halter du?
“Det ved jeg ikke…. Det er jeg måske vant til?”
“Prøv lade være.”
“Okay!”

Han lod straks være med at halte og fik en bedre gang, men stadig ikke optimal, så jeg filmer ham for at kigge nærmere på den.

Den nærmere analyse af hvad der er galt med Malte’s gang er uinteressant her, men jeg finder tilpas mange nedslagspunkter eller “fund”, som jeg kalder det i gangmønstret til at skabe grobund for en ny skade.

Fundne er ikke direkte den oprindelig skade, som Malte kom med, men med stor sandsynlighed kompensationer for skaden, som har sat sig i bindevævet og lavet asymmetriske spændinger.

Det er naturligvis det næste Malte skal arbejde med i sin selvtræning, men jeg registrerer dette fænomen ofte, og det er ofte den skade, jeg og en klient bruger mest tid på at genoptræne sammen.

Jeg spørger også nogle gange mig selv om det, jeg tolker som kompensation, i virkeligheden var en asymmetri i bevægeapparatet fra før skaden opstod og måske endda roden til det hele?

Derfor: har du en skade eller arbejder du med en person med en skade, fortsæt indsatsen til den eventuelle kompensation også er rettet til, for at undgå nye skader.

*Malte er et dæknavn til en faktisk klient i min klinik.