Dét du kan læse her, har jeg først lært i forbindelse med mit arbejde med klienter – både civile og militære, og derfor er læringen koncentreret omkring de seneste 9 år af en længere karriere. Det er første gang, jeg skriver om emnet.

Nyhedsbrevet indeholder en slags empiri, som jeg har indsamlet (i hovedet, i notesbogen og fra videnskabelige artikler) over disse år. Empirien har udfoldet sig i henholdsvist min klinik, på (forsknings-)kurser i USA, under de 4 år jeg var ansat i Danish Wounded Warriors og i forbindelse med det frivillige arbejde på Superhumans Center i Lviv under den igangværende krig mellem Rusland og Ukraine, som jeg fortsat er engageret i.

Da jeg tog min uddannelse i Ernæring og sundhed, forstod jeg sundhed som noget lineært med følgende matematiske forhold:

Energi ind / energi ud = +/- balance.

Hvad du indtager – modregnet hvad du forbrænder, resulterer i din kropskomposition. Det samme kan siges om aktivitet og hvile i forhold til niveauet af stress. For meget aktivitet i forhold til hvile kan udløse stress.

Hvile / aktivitet = +/- stress.

Stress og kropskomposition har betydning for nogle af de store emner, vi skal vide meget mere om i forhold til at leve både godt, men også leve længe og helst uden sygdom, og det er følgende:

• Smerter/spændinger.
• Stress.
• Inflammation.
• Demenssymptomer.

De sidste 9 år er jeg i stigende grad blevet opmærksom på, at det er nerverne og hjernen, som er førstebevægeren og sidstebevægeren, når det handler om sammenhængen mellem smerter/spændinger, stress, inflammation og risikoen for symptomer på demens.

Godt nyt er, at problemet nok er kompliceret, men løsningen er relativ enkel – herunder beskriver jeg en række elementer, som har effekt på vores neuromuskulære sundhed, som du kan prøve at vælge imellem og forsøge at indføre i dit liv.

1. Vejrtrækning: fokus på åndedrættet påvirker med det samme dine hjerne, nerver og dine muskler til mere ro og antiinflammation.

2. At kunne høre godt, og gerne med hjælpemiddel, hvis høreevnen er nedsat. De konstante lyde omkring os stimulerer hjerne, nerver og holder dem gymnastiske.

3. At tro på noget større end dig selv, hvilket jo på ingen måde kan assisteres terapeutisk eller i et træningsprogram, men vi kan tænke over ideen.

4. At berøre/blive berørt: at mærke håndflader og fodsåler. Du kan røre ved dine egne, men også røre ved ting og overflader og få indtryk til hjernen via den perifere vej. Det får en stor del af hjernebarken til at reagere, og kan derfor være en god vej ind til fokus på noget specifikt. Det kan give ro og bedre kropslig kontakt og måske endda lidt bedre overblik over dine omgivelser, når du f.eks. går rundt med bare fødder og mærker underlaget.

5. Et brud med indgroede vaner og evt. lav nye, som du igen kan bryde med, og på den måde laver hjernen nye veje ned til kroppen og tilbage igen.

6. Balancetræning hver dag. Gør noget ustabilt eller koordiner nogle bevægelser på en ny måde, f.eks. skift den hånd, der børster dine tænder eller hår med, stå på et ben og snør dine sko, luk øjnene når du folder tøj, stå på et balancebræt og hør podcast samtidig.

7. Vær social med jævne mellemrum og opsøg og indgå i fællesskaber – gerne noget der hjælper andre.

8. Kontrabevæg spændinger både med udstrækning, men også med aktivering af modsatte side eller sagt på en anden måde, den muskel der trækker den modsatte vej.

9. Tre gange motion ved moderat aktivitetsniveau i 30-45 minutter om ugen ændrer et stresset mønster i hjernen og musklerne til at afstresse.

10. Træn højintensivt i ca. 45 minutter fordelt på en uge, som kan være alt fra at spæne op ad en trappe, til at cykle hurtigt eller sidde på en stol og trække i en elastik (roning) til at hoppe på stedet eller gå ned og op fra hugstilling. Målet er at være stakåndet og få trætte muskler.

11. Hvil dig, når du er træt, og skab så gode rammer for hvile som muligt.

12. Forebyggelse af sygdomme er naturligvis bedre end at blive syg, men kan ikke lykkedes hver gang.

13. Ren luft er vigtigt både ude og inde – godt byklima og godt indeklima og kom ud hver dag, mens det er lyst.

14. Find ud af at være drevet af et formål, der passer til dig.

15. Sunde olier som olivenolie, små fede fisk eller nødder, men også hydrering med vand og varieret kost for at dække behovet for energi (kulhydrat, protein og fedt), men også behovet for alle vitaminer og mineraler.

16. Se actionfilm hvor pulsen godt må komme op for bagefter at komme ned igen.

17. Lyt og tal som for eksempel i debatter, hvor pulsen godt må komme op.

18. Læs en fysisk bog, som du holder i hænderne, for det har vist sig at have positiv indflydelse på vores indlæring og deraf også på hjernens sundhed.